Den forhåndskonfigurerede fil er i et format brugt af kommandoen debconf-set-selections. Det generelle format for en linje i en forhåndskonfigureret fil er:
<ejer> <spørgsmålsnavn> <spørgsmålstype> <værdi>
Filen skal starte med #_preseed_V1
Der er nogle få regler at huske, når en forhåndskonfigurationsfil skrives.
Placer kun et enkelt mellemrum eller indryk mellem type og værdi: Eventuelle yderligere mellemrum vil blive fortolket som tilhørende værdien.
En linje kan opdeles i flere linjer ved at tilføje en skråstreg (“\
”) som linjens fortsættelseskarakter. Et godt sted at opdele en linje er efter spørgsmålnavnet; et dårligt sted er mellem type og værdi. Opdelte linjer vil blive sammensat til en enkel linje med alle foranstillede/efterfølgende mellemrum samlet til et enkelt mellemrum.
For debconf-værdier (skabeloner) brugt alene i selve installationsprogrammet, bør ejeren angives til “d-i”; for at forhåndskonfigurere variabler brugt i det installerede system, skal pakkenavnet der indeholder den tilsvarende debconf-skabelon bruges. Kun variabler der har deres ejer angivet som noget andet end “d-i” vil blive overført til debconf-databasen for det installerede system.
De fleste spørgsmål skal forhåndskonfigureres via værdierne gyldige i engelsk ikke de oversatte værdier. Der er dog nogle spørgsmål (for eksempel i partman
) hvor de oversatte værdier skal bruges.
Nogle spørgsmål bruger en kode som værdi i stedet for den engelske tekst som vises under installationen.
Start med #_preseed_V1
En kommentar består af en linje, der starter med en havelåge (“#
”) og udvides op til længden af den linje.
Den nemmeste måde at oprette en fil for forhåndskonfigurationen er at bruge eksempelfilen i Afsnit B.4, “Indhold af forhåndskonfigurationsfilen (for bookworm)” som udgangpsunkt og arbejde ud fra den.
En alternativ metode er at udføre en manuel installation og så, efter genstart at bruge debconf-get-selections fra pakken debconf-utils
til at dumpe både debconf-databsen og installationsprogrammets cdebconf-database til en enkel fil:
$ echo "#_preseed_V1" >file
$ debconf-get-selections --installer >>file
$ debconf-get-selections >>file
En fil oprettet på denne måde vil dog have nogle elementer, som ikke skal forhåndskonfigureres og eksempelfilen er et bedre udgangspunkt for de fleste brugere.
Bemærk | |
---|---|
Denne metode afhænger af det faktum, at i slutningen af installationen, gemmes installationsprogrammets cdebconf-database til det installerede system i Mappen |
For at kontrollere mulige værdier for spørgsmål, så kan du bruge nano for at undersøge filerne i /var/lib/cdebconf
mens en installation er i gang. Vis templates.dat
for de rå skabeloner og questions.dat
for de nuværende værdier og for værdierne tildelt variabler.
For at kontrollere om formatet for forhåndskonfigurationfilen er gyldig før udføresel af en installation, så kan du bruge kommandoen debconf-set-selections -c preseed.cfg
.